Vemas søger reservedelssælger

Vemas søger reservedelssælger

Måske er du træt af at skrue i biler? Måske elsker du at nørde teknik, mekanik, elektronik og hydraulik? Måske drømmer du bare om at komme til at arbejde med salg af reservedele til store og smarte maskiner med masser af hestekræfter inden for landbruget og Have/Park segmentet?

I Vemas søger vi en sælger til salg af reservedele. Jobbet er for dig, der ønsker et arbejde med masser af ansvar, en fleksibel arbejdsplads og dygtige kolleger. Dit arbejde spænder vidt. Fra at søge efter reservedele i leverandørernes opslagsværk og udarbejde tilbud til leverandørmøder og fakturering af reservedele, butiksvarer og have/park maskiner.

Du får et attraktivt job i en moderne maskinforretning med et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Her har du rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Hvorfor søge jobbet som reservedelssælger i Vemas?

  • en spændende, varieret og afvekslende arbejdsdag
  • en fleksibel arbejdsplads med dygtige kolleger
  • rig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
  • et job i en moderne maskinforretning med et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer

 

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Søge, finde og indkøbe reservedele hos leverandører
  • Salg af butiksvarer og have/park maskiner
  • Udarbejde tilbud til kunder
  • Fakturering af kontokunder
  • Bestilling af varer hos vores leverandører
  • Leverandørmøder
  • Indgår i vagtordning i vores kunders højsæsoner

 

Har du spørgsmål, eller vil du søge jobbet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lagerchef Jørgen Almind Nielsen på 7640 1436 eller jn@vemas.dk og Christian Thomsen på 7640 1439.

Tiltrædelse er snarest muligt, og vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.
Send derfor, hurtigst muligt, en kort motiveret ansøgning og CV til medejer Christian Thomsen på ct@vemas.dk.

Kort om Vemas A/S i Vejle

Vemas er en maskinforretning i Vejle, som har eksisteret siden 1959. Vi er en autoriseret forhandler og sælger og reparere nye og brugte maskiner til landbruget samt nye og brugte professionelle maskiner til anlægsgartnere, boligselskaber, kommuner og til kirkegårde.

Vemas søger reservedelsleder